Torben Eskildsen

Født 15. august 1956 i Esbjerg
Professionel sanger og kordirigent
Indehaver af konceptet Teamsinging
Grundlægger af virksomheden “Torben Eskildsen Musikevents”
Uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet
Suppleret med sangstudier ved Vestjysk Musikkonservatorium


MUSIKALSK EVENTMAGER
Siden 2004 udviklet, planlagt og eksekveret hundredvis af musikalske events for toppen af dansk  erhvervsliv:  A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg, Danske Bank, Grundfos, Arla Foods, TRYG, TDC etc. For yderligere information se www.teamsinging.dk

PROFESSIONELLE ENSEMBLER
Fra 1979-2009 fastansat sanger i flere af Danmarks førende professionelle ensembler: Ars Nova, Hotel Pro Forma, Airborne og Musica Ficta – der har status som specialensemble under Kulturministeriet og er et af Danmarks mest sælgende klassiske ensembler.
Med ovennævnte ensembler har Torben Eskildsen medvirket i talrige koncert-, opera-, musikteater-, musicals-, cd-, radio-, tv- og filmproduktioner. Sammenlagt er det blevet til mere end 80 cd´er og filmsoundtracks.

INTERNATIONALE KLASSISKE HØJDEPUNKTER
Af højdepunkter kan nævnes optrædener på Sydney Opera House, Melbourne State Theatre, BAM (Brooklyn Academy of Music – New York), Jerusalem Theatre, Versailles Operaen og Expo ´98 Lissabon samt festivaler i Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

DANSKE KULTURBEGIVENHEDER
Af medvirken ved Danske kulturbegivenheder kan fremhæves Indvielsen af Storebæltsbroen, Åbningen af Kulturby ´96 og Middelalder ´99, Københavns Universitets 500-års jubilæum, Dansk musik i 1000 år, Amnesty InternationalKoncert med Palle Mikkelborg, Regentparrets Taffel for Folketinget på Christiansborg Slot, Golden Days in Copenhagen Festival og Operation Orfeo på Det Kongelige Teater.

KONCERTER I DEN RYTMISKE GENRE
Chess med Elaine Paige og Tommy Körberg, Sarah Brightman World Tour 2000, Tommy Steele Show, Slotskoncerter med DR-UnderholdningsOrkestret, Musicalen Hofskandalen af Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel-koncerter mv.

WALT DISNEY TEGNEFILM
Sanger/dubber i Sun Studio (SDI Media) siden 1997 i Mulan, Mary Poppins, Den Lille Havfrue, Pocahontas II, Peter Plys, Junglebogen II, Tigerdyrets Familiefest, Skønheden og Udyret, Klokkeren fra Notre Dame II, To På Flugt, Anders Ands Ønskejul, Mickeys Magiske Jul og Disney Juleshow.

KORDIRIGENT
20 år som fastansat kordirigent for firma- og personalekor hos Telecom/TDC, HK-Danmark, Post Danmark, Ø.K.-Data, By & Havn og Danmarks Tekniske Universitet.